Vi starter morgenen med en kort køretur til byen Miravet hvor vi hopper i kajakerne som stille driver ned til Benifallet via Spaniens største flod Ebro. Frokost er en overraskelse på en typisk restaurant. Om eftermiddagen tager vi til vinsmagning i nærheden af Priorat, hvor vi besøger både Clot og Vall Llach. Om aftenen går vi igang med fælles madlavning på Massia Mas Trucafort.
For dem der har lyst, skal vi op klokken 05:00 for at deltage i de mytiske bønner med munkene som blandt andet har værnet om Kataloniens historie. Når lyset bryder frem går vi på tur til det savtakkede bjerg med den spektakulære udsigt. Afhængig af dagsformen bliver det enten delvis med det stejle tog stræknig op af bjerget eller til fods af smukke stier.
Frokost på lokal restaurant før vi drager mod vinsmagning på Pares Balta, som byder på prisvindende Xarello og en fortælling om hvorfor de har valgt økologiens vej.
Vi laver fælles aftensmad på Massia La Caseta hvor vi nyder et par glas fra regiones vinmagere.
Ens destination er aldrig et sted, men en ny måde at se tingene
Henry Miller
Det er ikke Grand Canyon, men vi er sikker på at der kommer et lille "wauv", når vi begynder gåturen i Siurana. En smuk tur på et par timer som starter og slutter i den gamle by. Det er også her vi får tapas på en af Spaniens best beliggende restauranter.
Vinsmagning i Mont Sant området og aftenen tilbringes på det smukke, rustikke og charmerende massia "La Siuranella".
Her tilbereder vi nogle lokale retter på vores udendørskøkkener som vi nyder med et par glas vin fra det lokale område.
Et par timers kørsel fra Barcelona kommer vi til bjergene, hvor vi skal på floden i gummibåd. Det ser mere vildt ud end det er, men man kan ikke komme udenom at det giver et lille sug i maven. Vi spiser i Sort og om eftermiddagen tager vi på vinsmagning i højden når vi besøger Castell D'Encus som ligger over 1000 meters højde. Aftenen med madlavning og natten tilbringer vi på smukke Casa Mauri.